Christian Dahlgaard 10. A
Min Naturoplevelse
Jeg har haft mange fantastiske naturoplevelser i løbet af mit liv. Lige fra dem man får i de varme lande fx livet i regnskoven, og så til at stå og kigge ud over bjergene i Italien og Østrig på skiferie. De snebeklædte bjerge skaber en glad og rolig fornemmelse inden i mig, og de får mig til at føle en vis balance. De får mig til at tænke på flotte og magiske scener fra film som fx Ringenes Herrer el-ler scener fra eventyrbøger.
Men en af de oplevelser der ligger mig ”nærrest”, var en efterårsdag, da jeg var ude og gå med min hund. Jeg gik den sædvanlige rute ned af vejen, og hen forbi et par marker med får. På et tids-punkt på turen vendte jeg mig rundt, for at se om hunden var med, og der skete det. Det var som om, at alting gik i står et kort øjeblik, og der blev stille, helt stille. Kun en rolig hvisken fra vinden var til stede, og jeg blev stiv, som var jeg blevet forstenet af naturens kræfter. Man kan forklare det som, hvis man fx bliver bedøvet. Alle tanker og lyder forsvinder, og man bliver helt slap i krop-pen. Med andre ord - jeg følte en dyb balance mellem naturen, kroppen og sjælen.
Det ”billede” der havde mødt mig var en efterårsdag, når den er bedst. Til højre i ”billedet” var skoven med sine kæmpe store træer, med blade der stille og roligt svajede sig i vinden, som fik det til at ligne bølger. Det var en eksplosion af brune, røde, orange og grønne farve sammensmeltet til et roligt, men på samme tid, et fantastisk syn for tilskuere, som gjorde en hver person sikker på, at det var efterår. Foran skoven ligger en hyggelig lille fold med 5-6 store træer, der omgrænser en lille hestestald af træ, et lille redskabsskur og et hus til fårene. Lidt uden for disse 5-6 træer ses en lille ”plantage”, hvor du finder frygter og bær i alle afskygninger. Rundt omkring folden var fårene. Nogle af dem siddende, mens andre stod og græssede, eller tog sig af deres lam. Tilfælles var, at de alle var afslappede, ingen pludselige bevægelser eller stressen rundt - bare rendyrket afslap-ning. Udstrakt i midten og i venstre side af ”billedet” var den mest fantastiske og smukke sø, som satte prikket over i’et. Søen blev spejlet i den næsten skyfrie himmel, og vandet stod næsten helt stille, hvilket fik det til at ligne et spejl. Hvis man kiggede godt efter, kunne man se en lille robåd med en fisker, hvilket for mig er et symbol på afslapning og harmoni i denne sammenhæng. Ænder og svaner svømmede rundt langs vandkanten, og helt til venstre i ”billedet” var der en græsmark. Græsset svajede sig i vinden, og fik det til at ligne et hav.
For mig var det her virkelig en ”wow oplevelse”, der satte gang i ting i hovedet på mig – Er der me-re mellem himmel og jord, end det vi kan se?
